Om bogen

Helt vækstlag overset i dansk erhvervsliv

De, der ejer og driver deres virksomhed selv, ejerlederne, udgør rygraden i det danske erhvervsliv. De rummer det største vækstpotentiale. Men de overses af eksperter, der nedladende kritiserer dem for at være dårlige ledere og bange for vækst. Men kritikken holder ikke, fastslår Carsten Steno, i mange år chefredaktør for ErhvervsBladet. I en ny bog gør han op med myterne om de dårlige ejerledere og giver et unikt indblik i en del af dansk erhvervsliv, som de fleste medier vælger at ignorere.

Carsten Steno præsentrer sin roste bog om ejerlederne i Danmark - udgivet på forlaget Gyldendal

Danmark leder med lys og lygte efter vækstvirksomheder, der kan vokse og finansiere vores velfærd. De store børsnoterede selskaber som Novo, Carlsberg, F.L. Schmidt og Vestas er forlængst blevet globale virksomheder. De vokser ude i den store verden, og Danmark betyder stadig mindre for dem.

Indsatsen for at finde nye vækstvirksomheder koncentreres om biotek, it og ”cleantech”, (miljø og energiteknologi).  Men uden større held. Mens ekspert-Danmark stirrer sig blind ”videns-virksomheder” og forsøger at finde vinderbrancher, overses det vækstpotentiale som er allerstørst, nemlig det der findes hos dem, der ejer og driver deres egen virksomhed: Ejerlederne.

Det påpeger Carsten Steno, erhvervsjournalist i 35 år, og selv vokset op i en ejerleder-slægt. Det sker i en ny bog ”De virkelige Helte”, et portræt af ejerlederkulturen”, som udkom på Gyldendal 31 marts.

Ejerlederne er rygraden i erhvervslivet

Som redaktionschef på Børsen i ’80erne, som erhvervsredaktør på Berlingske Tidende i ’90erne og som chefredaktør på ErhvervsBladet siden 2001, har Carsten Steno fulgt ejerlederne på nærmeste hold.

Han definerer ejerlederne som dem, der ejer en virksomhed med mere end 10 ansatte, og hvor der foreligger en egentlig ledelsesopgave.

I modsætning til iværksættere, selvstændige og håndværksmestre, der også driver egen virksomhed, men i en størrelse, hvor de ”selv må arbejde med” for at sikre produktionen.

Det er usikkert, hvor mange ejerledere, der findes i Carsten Stenos definition. Men de kan opgøres til i hvert fald 25.000 og sidder på over en tredjedel af omsætningen i dansk erhvervsliv. Langt de fleste gazeller, de særligt hurtigt voksende virksomheder, drives af ejerledere. Tæller man virksomheder med over 100 ansatte med, udgør ejerlederne helt klart rygraden i dansk erhvervsliv.

Ejerlederne er ugleset blandt eksperter, men det holder ikke

Eksperterne skælder ejerlederne ud for at være dårlige ledere og tøvende overfor vækst. De går i stå, når de fået råd til den første ”BMW”.  Og analytikere, som f. eks. de økonomiske vismænd, ser helst de mindre, ejerledede virksomheder fusioneret med Danmarks få store koncerner, så ”produktiviteten” kan komme i vejret.

Men i virkeligheden, anfører Carsten Steno, er ejerledere langt bedre til at lede end eksperterne tror.

Selv om de ofte savner en professionel uddannelse, har de lært at lede på deres egen måde. De bedste af dem erkender samtidig, at de må supplere sig med kompetencer, hvor de ikke selv er bedst.

Derfor lykkes det stadig flere ejerledede virksomheder at trodse det gamle ord om, at ”ingen virksomhed er større end sin ejer”.

Ejerlederne er uovertrufne innovatører

Selv om forskerne kommer til andre resultater, er danske ejerledere ifølge Carsten Steno også uovertrufne innovatører. Forskernes undersøgelser bygger nemlig på, hvor store ejerledernes udviklingsbudgetter er.  Men sådan man ikke måle. Ejerlederne finansierer udvikling over driften. De prøver sig frem i et tæt samarbejde med kunderne. Og fordi de samtidig disponerer over begrænsede ressourcer, evner de ofte at opfinde helt nye og unikke løsninger, som aldrig ville kunne komme til verden under en planlagt innovationsproces i en større børsnoteret koncern.

Ejerlederne er ikke bange for vækst – BMW-syndromet er et myte

Ejerlederne vil også gerne gøre deres virksomheder større, men griber forståeligt nok opgaven mere forsigtigt an end i f.eks. børsnoterede selskaber, påpeger Carsten Steno.

For i modsætning til ansatte direktører i store koncerner har de, der ejer og leder deres egen virksomhed, deres formue på spil. Og de kan ikke som ansatte direktører for firmaer med en spredt ejerkreds løbe af pladsen, hvis livet bliver for surt for dem. De har også en familie og ikke mindst medarbejdere at tage hensyn til.

Mange vil købe sig ind hos de bedste ejerledere, men bliver vist vintervejen

Hvor stort et vækstpotentiale, der er hos ejerlederne, illustreres i disse år ved at stadig flere kapitalfonde går på jagt efter at overtage de bedste af de ejerlederne virksomheder.

Men mange kapitalfonde bliver vist vintervejen, fordi de ikke respekterer ejerledernes væsen og særlige værdier. Nok vil ejerlederne gerne sælge, men ikke til hvem som helst. Den virksomhed de har skabt sammen med deres medarbejdere, må gerne leve videre i stifterens ånd.

Det fremgår af Carsten Stenos bog at dem, der køber minoritetsposter hos ejerlederne, får den største gevinst. Men denne investeringsform, der bl.a. praktiseres af det LD-udviklede Industriudvikling, er et helt specifikt dansk fænomen.

Samtidig er der ved at vokse en ny generation af ejerledere frem, som køber sig ind i virksomheder med investeringskapital i ryggen, men udadtil optræder som om de både leder og ejer virksomheden med den pondus, det giver dem overfor kunder og leverandører.

Ejerlederne er stedbørn i politik

Det fremgår af ”De virkelige Helte”, at ejerlederne som vækstpotentiale overses i erhvervspolitikken og af erhvervsorganisationerne, der ikke vil vide af ejerlederne, men i stedet foretrækker at være talsmænd for ansatte direktører. I praksis betragtes de, der både leder og ejer deres egen virksomhed som politiske amatører, som helst skal holdes i kort snor.

Heller ikke på Christiansborg har ejerlederne den store bevågenhed.

De skiftende konservative erhvervsministre i VK-regeringen foretrækker at omgås direktørerne fra de store koncerner, der byder på jagter i Estland og golfturneringer i Dubai. Ejerlederne taler konservative og venstrefolk nok til, når de kommer forbi på en valgturne, men de bliver ikke ”og spiser med”, påpeger Carsten Steno.

Resultatet er, at de ejerlederne behandles som stedbørn i politik.  Der gøres ikke nok for at forbedre deres rammevilkår, så det virkelig kan betale sig for dem at forfølge en vækst-kurs.

Ejerlederne er nok helte, men har også deres begrænsninger

Carsten Steno påpeger dog også i sin bog, at selv om ejerlederne er hans helte, har de som alle mennesker deres begrænsninger.

De bedste af ejerlederne bliver ydmyge jo mere succes de får og lytter stadig mere til andre – bl.a. i bestyrelser med eksterne, forretningsvante medlemmer.

Andre lader deres succes stige dem til hovedet og bliver brovtende og selvtilstrækkelige.

Samtidig sidder mange ejerledere tit alene med problemerne og tør ikke betro sig med deres tvivl og inderste tanker.

I dagens mere åbne erhvervsliv kan den slags problemer ofte løses via netværk, men faktum er alligevel, at ejerlederne er så specielle i kraft af deres erfaringer, at de helst betror sig til ligesindede.

I ” De virkelige Helte” giver Carsten Steno et unikt indblik i en del af dansk erhvervsliv, som medierne sjældent beskæftiger sig med.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *